Accept af cookies fra pespektiv.bm.dk

Perspektiv.bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Service navigation



Nr: 4 · April 2016
Foto: Polfoto

Verden over viser forskning, at økonomiske incitamenter i beskæftigelsesindsatsen virker og får ledige hurtigere i job.

Økonomiske incitamenter virker i beskæftigelses- indsatsen

Kortere dagpengeperioder, jobpræmier og økonomiske sanktioner kan få ledige hurtigere i beskæftigelse, viser en gennemgang af dansk og udenlandsk forskning om økonomiske incitamenter.

Økonomiske incitamenter virker og får ledige hurtigere i beskæftigelse. Det viser en ny systematisk gennemgang af dansk og international forskningslitteratur på området, som KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) har udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

I gennemgangen er der set på tre typer af instrumenter, der kan påvirke lediges incitamenter. Det drejer sig om ændringer i ydelsesniveau og ydelsesperiode, jobpræmieordninger og økonomiske sanktioner.

Ydelsessystemets indretning har betydning for, hvor længe ledighedsforløb varer, viser gennemgangen af 29 studier. Både en lavere ydelse og en kortere ydelsesperiode forkorter ledighedsperioden for både forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Et studie fra Norge viser fx, at hvis man reducerer dagpengene med op til 10 procent, så bliver et ledighedsforløb på ti måneder forkortet med næsten en måned for mænd og 1-2 uger for kvinder. Modsat viser erfaringer fra Østrig, at en forlængelse af dagpengeretten med én uge forlænger ledighedsforløbet med 0,05-0,1 uge.

Der findes seks studier af danske erfaringer med ydelsessystemets indretning, og alle studier viser, at ydelsesniveau eller varighed har en effekt – det gælder for både forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige. Studier af ordningen med starthjælp til flygtninge, som eksisterede fra 2002 til 2012, viser fx, at den lavere ydelse på ca. 50 pct. af kontanthjælpssatsen, øger andelen af flygtninge i beskæftigelse med ca. 12 pct. point to år efter ankomsten til Danmark. Et andet dansk studie af ungeydelsen i perioden 1999-2006 viser, at et højere ydelsesniveau, som unge tidligere modtog, når de fyldte 25 år, øger antallet af personer i kontanthjælpssystemet.

Jobpræmieordninger dækker over, at ledige kan få udbetalt en bonus, hvis de kommer i arbejde. En gennemgang af resultaterne fra 25 forskellige ordninger viser, at jobpræmier stort set altid har en entydig positiv effekt på beskæftigelsen – det gælder også, når ordningen er målrettet enlige forsørgere, som det har været tilfældet i Danmark.

Sanktioner kan pålægges ledige, der fx ikke overholder pligten til at stå til rådighed på arbejdsmarkedet eller udebliver fra aktivering. Gennemgangen af ti europæiske studier viser, at sanktioner øger afgangen til beskæftigelse for forsikrede ledige, og at der også er tegn på, at sanktioner har positive effekter for ikke-forsikrede ledige.

Erfaringer fra Tyskland viser fx, at milde sanktioner for unge mænd på kontanthjælp øger afgangsraten med 37 procent, mens erfaringer fra Sverige viser, at sagsbehandlere ofte fravælger at sanktionere, hvis der kun er mulighed for at benytte hårde sanktioner. Resultater fra Holland viser, at relativt milde sanktioner, der gives i starten af ledighedsperioden, kan fordoble afgangen fra ledighed for ikke-forsikrede ledige, som i forvejen har en tæt tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fakta om KORA’s undersøgelse

KORA gennemgår den danske og udenlandske forskningslitteratur om økonomiske incitamenter for forsikrede ledige og ikke-forsikrede ledige.

Rapporten ser på tre former for økonomiske incitamenter:

- Jobpræmier, der gives til ledige, hvis de finder et arbejde.
- Niveau og varighed af dagpengeretten.
- Økonomiske sanktioner.

Litteraturoversigten omfatter 64 videnskabelige rapporter publiceret efter 1999, heraf ni danske.
Rapporten er udarbejdet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, (STAR).

Læs rapporten