Accept af cookies fra pespektiv.bm.dk

Perspektiv.bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Service navigation



Nr: 5 · April 2016
Foto: Beskæftigelsesministeriet

I juli 2015 var ca. 14.000 personer i minifleksjob, hvor den ugentlige arbejdstid er under ti timer.

Minifleksjob åbner arbejdsmarkedet for udsatte borgere

Udsatte borgere, der tidligere blev fastholdt på offentlig forsørgelse, kommer nu i højere grad ind på arbejdsmarkedet via et minifleksjob.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt, om de nye minifleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til ti timer har åbnet for, at mindre ressourcestærke borgere er kommet ind på arbejdsmarkedet.

I juli 2015 var der ca. 14.000 personer i minifleksjob med op til ti timer om ugen.

Analysen viser, at sammensætningen af personer i minifleksjob efter reformen er anderledes end sammensætningen af personer i fleksjob før reformen. Personer i minifleksjob er karakteriseret ved i højere grad at være ufaglærte end før reformen, og langt størstedelen af personerne i de nye minifleksjob stod tidligere uden for arbejdsmarkedet. Mange kommer fra ledighedsydelse, der er en ydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, og som er ledige. Før reformen kom en større andel af fleksjobberne fra beskæftigelse.

Samlet set peger det på, at det med reformen er lykkedes at bringe en gruppe af mindre ressourcestærke personer ind på arbejdsmarkedet i form af minifleksjob.

Som det ses af tabel 1, kommer lige godt 56 pct. af personerne, der begynder i et minifleksjob, fra ledighedsydelse. Til sammenligning var det før reformen ca. 22 pct. Omvendt var der før reformen flere, der kom fra beskæftigelse. I året op til det påbegyndte fleksjob var 7 pct. i beskæftigelse, mens det efter reformen og blandt personer i minifleksjob kun var 0,6 pct., som året forinden havde været i beskæftigelse.

Tabel 1. Personer i fleksjob, juli 2012 (før reformen), og i minifleksjob, juli 2015 (efter reformen)

Status før fleksjob Før reformen - fleksjob, pct. Efter reformen - minifleksjob, pct.
Beskæftigelse 7,0 0,6
Dagpenge 1,0 0,0
Kontanthjælp 7,4 8,8
Ledighedsydelse 22,4 56,5
Revalidering 5,1 2,4
Selvforsørgelse 14,6 4,1
Sygedagpenge 30,9 15,2
Ressourceforløb 0,0 0,7
Andet 0,0 0,0
Fleksjob 11,6 11,7
Total 100,0 100,0

Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og eIndkomstregistret.

I undersøgelsen ses der også på fleksjobbernes uddannelsesbaggrund før og efter reformen. Blandt personer i minifleksjob er en større andel ufaglærte, og en mindre andel har en videregående uddannelse sammenlignet med fleksjobbere før reformen.

I minifleksjob er mere end 42 procent ufaglærte, og 15 procent har en videregående uddannelse. Før reformen var godt 37 procent af fleksjobberne ufaglærte, mens knap 20 procent havde en videregående uddannelse.

Fakta om fleksjobordningen

Fleksjob med en ugentlig arbejdstid på op til ti timer kaldes minifleksjob og udspringer af reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013.  Med reformen blev fleksjobordningen omlagt og målrettet de mere udsatte borgere. Omlægningen har blandt andet givet mulighed for ansættelse af fleksjobbere i op til ti timer om ugen.

Ledighedsydelse er en særlig ydelse til personer, der er visiterede til et fleksjob og er ledige. Ledighedsydelsen udbetales, indtil de pågældende personer bliver ansat i et fleksjob.

Analyse: Tilgang til førtidspension, fleksjob og ressourceforløb