Accept af cookies fra pespektiv.bm.dk

Perspektiv.bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Service navigation



Nr: 6 · Maj 2016
Foto: Beskæftigelsesministeriet

Den højere efterlønsalder har fået danskerne til at blive længere på arbejdsmarkedet. Foto: Beskæftigelsesministeriet

Efterlønsreformen er begyndt at virke

I takt med at efterlønsalderen er blevet sat op, trækker danskerne sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet. Til gengæld tyder det ikke på, at den højere efterlønsalder har medført, at langt flere ældre modtager fx sygedagpenge eller er kommet i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Beskæftigelsesministeriet har i en ny analyse undersøgt effekterne af efterlønsreformen, der var en del af den store tilbagetrækningsreform fra 2011.

I analysen er der både set på, om den gradvist højere efterlønsalder har fået danskerne til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet, og om den højere efterlønsalder har givet sig udslag i, at flere ældre modtager blandt andet sygedagpenge eller er kommet i fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension.

Analysen viser helt overordnet, at de personer, der har fået hævet efterlønsalderen, i vidt omfang bliver på arbejdsmarkedet, indtil de kan gå på efterløn. Dermed er beskæftigelsen blandt de 60-62-årige steget betydeligt.

Personer, der er født i januar 1954, er den første årgang, som tidligst kunne gå på efterløn, når de er 60 1/2 år. Det fremgår af analysen, at de som 60-årige har en beskæftigelsesfrekvens, der er 9,5 procentpoint højere end årgang 1953, der kunne gå på efterløn som 60-årige. Beskæftigelsesfrekvensen er målt i perioden fra 60 år og seks måneder frem. Det samme billede er gældende for de årgange, der har en efterlønsalder på enten 61 år eller 61 1/2 år.

For alle årgange gælder det fortsat, at beskæftigelsesfrekvensen falder på det tidspunkt, hvor de har mulighed for at gå på efterløn.

Analysen viser også, at beskæftigelsesfrekvensen især er steget for kvinder samt for personer med grundskole som den højeste fuldførte uddannelse. Det hænger i høj grad sammen med, at det også er de grupper, der oftest benytter sig af efterlønsordningen og dermed tidligere har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de fyldte 60 år. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 60-årige kvinder er fx steget med 17 procentpoint. Også blandt ufaglærte ses der en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 17 procentpoint.

Endelig fremgår det, at der ikke er tegn på, at den højere efterlønsalder har resulteret i, at langt flere ældre modtager sygedagpenge eller ledighedsydelse eller er kommet i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Analysen viser kun en meget begrænset stigning.

Fakta om efterlønsreformen

Som et led i tilbagetrækningsreformen fra maj 2011 aftalte et bredt flertal i Folketinget, at den aftalte gradvise forhøjelse af efterlønsalderen fra 60 år til 62 år i Velfærdsaftalen fra 2006 fremrykkes med fem år, så efterlønsalderen gradvist forhøjes til 62 år i 2017.

Tilbagetrækningsreformen indebærer også, at efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år ved yderligere gradvist at forhøje efterlønsalderen til 64 år i perioden 2018-2023.

Samlet set betyder det, at man i 2023 kan gå på efterløn som 64-årig og modtage efterløn i tre år.

Læs analyse