Accept af cookies fra pespektiv.bm.dk

Perspektiv.bm.dk benytter cookies til flere formål – fx til at forbedre brugernes oplevelse af hjemmesiden.

 

Service navigation



Nr: 7 · Oktober 2016
Foto: Colourbox.com

Udsatte unge kommer i højere grad i job end før førtidspensionsreformen. Foto: Colourbox.com.

Førtidspensions- reformen får flere udsatte unge i job

Den første analyse af de tidlige effekter af reformen af førtidspension og fleksjob indikerer, at flere udsatte unge med reformen opnår tilknytning til arbejdsmarkedet i stedet for en førtidspension.

Beskæftigelsesministeriet har undersøgt effekterne af reformen af førtidspension og fleksjob for udsatte unge mellem 20 og 39 år.

Med reformen af førtidspension og fleksjob, der trådte i kraft 1. januar 2013, blev førtidspension til personer under 40 år afskaffet – medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen. I stedet får udsatte unge en individuel og tværfaglig indsats i et ressourceforløb med henblik på at udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem på vej mod job eller uddannelse.

Efter reformen er 11 pct. af de udsatte unge, som før reformen ville have været i højrisikogruppen for at blive førtidspensioneret, i stedet kommet i job eller uddannelse - 60 pct. af dem er kommet i ordinær beskæftigelse. Til gengæld er der kun marginalt flere af personerne i alderen 20-39 år, der opnår tilknytning til arbejdsmarkedet gennem fleksjobordningen, end før reformen.

Samtidig viser analysen, at jo tidligere i ledighedsforløbet de unge undgår at komme på en permanent offentlig forsørgelse i form af førtidspension, desto større tilknytning til arbejdsmarkedet opnår de. Efter reformen får 34 pct. af de udsatte unge, der har været ledige i et til to år, og tidligere ville have været i højrisiko for at blive førtidspensioneret, en tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.

Fakta om effektanalysen

De tidlige effekter af reformen er undersøgt ved at sammenholde to meget identiske grupper af unge kontanthjælpsmodtageres tilknytning til arbejdsmarkedet. Den ene gruppe fik tilkendt førtidspension lige før, reformen trådte i kraft, mens den anden gruppe var ledige lige efter, reformen trådte i kraft, og havde derfor ikke mulighed for få tilkendt førtidspension.

Analysen baserer sig således på en dynamisk matching, hvor en person, der før reformen fx fik tilkendt førtidspension efter to års ledighed, sammenlignes med en person med de samme observerbare karakteristika, og som også har været ledig i to år, men som ikke får tilkendt førtidspension på grund af reformen.

Analysens effekter baserer sig på en observationsperiode, der går fra et halvt år efter reformen og frem til 2 2/3 år efter reformen. Effekterne opfanger derfor ikke hele reformeffekten, da ressourceforløb kan vare op til fem år – og der er mulighed for flere forløb.

Læs analysen